top of page
Søg

Forbrugerne har pengene - hvordan får vi dem til at bruge dem på lokale fødevarer

Forfatters billede: Birgitte PedersenBirgitte Pedersen

Af: Birgitte Pedersen, Founder & Brobygger FutureComm & Jesper Zeihlund Local Food Mind & forperson for Brancheforeningen Lokale Fødevarer  


Godt 1/3 af de danske forbrugere forbinder lokal produktion af fødevarer som et element ved bæredygtig produktion. Men for færre danskere spiller ’produceret i mit lokalområde ind’ som en faktor, når de handler fødevarer. Det er ikke kun sund fornuft at få flere lokale fødevarer på middagstallerkenerne. Det er også et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling i samfundet – og samtidig en styrkelse af konkurrencekraften. Den gode nyhed er, at danskerne gerne vil guides til et bedre valg - hvis vi fortæller dem, hvordan vi gør dem bedre.    



Forestil dig når du er ude og handle. Du mødes ikke kun af duften af friske lokale varer. Du bliver inspireret. Du bliver mødt af den ene fortælling efter den anden om, hvordan du gennem kvalitet og en gennemsigtig bæredygtig produktionsproces ikke kun bliver sundere - men du er også med til at påvirke udviklingen i samfundet. Valget er nemt for dig. 


For de danske forbrugere er bæredygtighed mange ting. ‘Lokal produktion af fødevarer’ er et element, de forbinder med bæredygtighed. Der er altså en vis forståelse hos danskerne, og den skal vi møde dem i.  


Billede 1: Danskerne er spurgt om hvad de forbinder med bæredygtighed ved produktion af fødevarer.  


Vi skal have valget af lokale fødevarer til at være en vigtig driver, for at Danmark kan nå i mål med den bæredygtige udvikling lokalt og i samfundet. En udvikling hvor vi handler for at løse reelle samfundsmæssige problemer.  


Bæredygtighed er nærmest alt og ingenting, også når det kommer til fødevarer. Her handler det om klima, dyrevelfærd, kvalitet, sundhed, arbejdskraft, trivsel og meget mere. 

 

Og det kan være svært for forbrugerne at forholde sig til.  


Derfor skal den enkelte fødevareproducent arbejde i en balance, der er den helt rigtige for ham. Der hvor han skaber værdi for forbrugerne. Alle kan ikke alt. 


Den enkelte fødevareproducent skal være meget konkret i det, han kommer på markedet med.  


Hvordan han gør danskerne bedre.  


Så kan vi også få danskerne til at handle flere lokale fødevarer.   


Danskerne elsker kød og spiser traditionelt  De traditionelle madretter fylder stadig meget på middagsbordet i de danske hjem. 


Forbrugerpriserne på fødevarer er fortsat stigende, og det påvirker naturligt valget, når danskerne går ud og handler. De handler på pris og oplevet kvalitet. 


Men fødevarekæderne fra jord-til-bord har et vindue til at gøre noget, så prisen får en mindre betydning. De skal få den værdi, som fødevarerne skaber, til at træde mere frem.  


Det er nødvendigt, for at forbrugerne kan træffe et mere ansvarligt valg. Og for at vi kan få det til at ske, så skal viden være nemt tilgængeligt. 


Kun 17% af forbrugerne oplever nemlig, at de i høj eller meget høj grad har tilstrækkelig viden om, hvordan fødevarer produceres på en bæredygtig og ansvarlig måde.  


Og når nu vi ved, at forbrugerne forbinder lokale fødevarer med bæredygtighed, så skal vi handle på det. Det er kun sund fornuft. 


Vi skal derfor være bedre til at fortælle danskerne, om den værdi, det enkelte valg skaber for dem og for samfundet. Så vil de også gerne betale prisen.  


Forskellen ligger i inddragelse og samarbejde  Kun 23% af danskerne mener, at det er ‘nemt eller meget nemt’ at vælge fødevarer, der er produceret på en bæredygtig og ansvarlig måde.  


Ansvaret for viden og læring af danskerne ligger hos den samlede kæde fra jord-til-bord. Det siger forbrugerne også selv. 


Billede 2: Ansvaret ligger i den samlede kæde fra jord-til-bord 


Der er åbenlyst et potentiale i mere og bedre samarbejde, for at få flere lokale fødevarer på hylderne og på middagstallerkenerne. Et samarbejde der handler om udvikling og om mere og bedre viden og læring ud mod forbrugerne.  


Værdien ved det lokale valg skal være meget konkret og præcist - og det skal være tilgængeligt der, hvor danskerne træffer deres valg. 


Om de vælger fx. konventionelt eller økologisk - vildt eller opdræt.  


Det handler om, at vi gennem transparens og dokumentation fortæller om værdien - så danskerne kan træffe et mere bevidst valg.  


I fællesskabet skal forbrugerne guides til netop det, det lokale valg gør for dem ift. deres fx. klimaaftryk og sundhed.  


Kæden skal klæde danskerne bedre på. 


For at det skal lykkes, skal forbrugerne selv inddrages løbende. De skal med rundt om bordet, for at forstå dem og for at gøre det helt rigtige på det rigtige tidspunkt. De er med i udviklingen. 


Og kæden fra jord-til-bord skal såmænd bare arbejde som en ko. Der hvor viden, data, information og fælles projekter flyder helt naturligt igennem systemet og ud til forbrugerne, så de nemt kan træffe et bedre valg. 


Samarbejdet skal fungere som én helhed - nemt og gnidningsfrit.  


Det er i inddragelsen og samarbejdet, at vi i sidste ende skaber det mere ansvarlige og oplyste valg. 


Det er der, vi skaber den nødvendige udvikling – og hvor konkurrencekraften også styrkes hos den enkelte lokale fødevareproducent og for Danmark.  


Deltag i dialogen  Du har muligheden for at komme og være med til at sætte lokale fødevarer på dagsordenen og på middagstallerkenen. Kom til årsmøde den 25. februar 2025 i Ringsted.  



Om Brancheforeningen Lokale Fødevarer:  Formålet med brancheforeningen er, at bidrage til kommerciel udvikling af den stedbundne danske fødevareværdikæde med henblik på produktion, forarbejdning og forædling af fødevarer til den danske forbruger.  

Om undersøgelsen:  Data og indsigter nævnt er fra en undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem FutureCommHuman Engage & Bilendi. Undersøgelsen er foretaget den 12.-18. november 2024 i et udsnit af den danske befolkning i alderen 20-75 år. Det er en repræsentativ undersøgelse på dimensionerne køn, alder, geografi for Danmarks befolkning. 

11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page